
Tragtkantarel-toast er en super velsmagende og ikke mindst nem ret at lave. Tragtkantareller har en dyb, unik smag af umami og svampe, der går rigtig godt sammen med smør, fløde og brød.
Tragtkantareller kan findes om efteråret i løv- og nåleskov. De elsker fugtigt mos, og når man har fundet den første, er der tit en masse af dem rundt omkring.
Tragtkantarel-toast kan spises som forret, frokost eller når du har lyst til en snack.
Tragtkantarel-toast
Ingredienser
- 200 g tragtkantarel
- 1 spsk smør
- ½ løg, finthakket
- ½ dl fløde
- Salt og peber
- Friskhakket persille
- 2 skiver brød
Sådan gør du
- Del svampene i to fra hætten og nedad (brug dine hænder) og tjek hver svamp for eventuelt snavs eller smådyr. Tragtkantareller er generelt meget rene svampe.
- Smelt smørret ved middel-høj varme.
- Sauter løg i et minuts tid og tilsæt svampene. Skru op for varmen og sauter i ca. 3 minutter eller indtil væden er fordampet. Når væden er fordampet skrues der ned for blusset og fløden tilsættes.
- Smag til med salt og peber.
- Rist brød på en pande med smør.
- Server svampetoasten med friskhakket persille på toppen.
Jeg håber, at du kunne lide min opskrift! Hvis du er på udkig efter sankeudstyr eller smukke naturdekorationer til hjemmet, så tag endelig et kig i min lille webshop:
-
Sankesnilde
Bøger 299,00 kr. -
Svampenøgleringe (Sæt af 3)
Accessories 249,00 kr. -
Sankerens Favoritter
Naturpakker 629,00 kr. -
Karl Johan Svampefigursæt
Home 399,00 kr.





4 kommentarer
Pingback: Tragtkantarel-suppe - Nordic Forest Foods
Pingback: Tragtkantarel sauce - Nordic Forest Foods
Pingback: Cremet jordskokkesuppe med smørstegte kantareller - Nordic Forest Foods
Pingback: Grillet torsk i folie serveret med en cremet kantarelsauce - Skovkær