Er du også helt vild med mexicansk mad? Også jeg! Bløde tacos med svampe er en opskrift jeg laver igen og igen. Denne type taco er fyldt med stegte brune bøgehatte, østershatte, kejserhatte, guacamole, cheddarost, forårsløg og en smule lime.
Kejserhatte findes ikke naturligt i Danmark, men dyrkes mange steder i verden. De findes i naturen i Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Kejserhatte er beslægtet med østershatte, som til gengæld vokser på træstammerne i de danske skove.
Du kan selvfølgelig bruge alle slags svampe til denne opskrift.
Bøge- og østershatte i hjemmelavede bløde tacos med guacamole og cheddarost
Ingredienser
Bløde tacos
- 400 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 50 g smør
- 2 dl vand
- Neutral olie til stegning
Guacamole
- 2 modne avocadoer
- 1 fed hvidløg, presset
- 1 stor tomat
- Chili, timian, oregano og basilikum, tørret
- Saft fra en lime
- 1 spsk olivenolie
- Salt og peber
Svampefyld
- 400 g blandede svampe, f.eks. bøgehatte, kejserhatte og østershatte
- 1 løg, hakket
- Smør til stegning
Ekstra tilbehør
- 3-4 forårsløg, snittede
- Cheddarost, revet
- 1 lime
Sådan gør du
Bløde tacos
- Bland mel, bagepulver og salt i en stor skål.
- Smelt smørret i en gryde ved middelvarme.
- Hæld vand og smeltet smør i melblandingen. Ælt dejen godt igennem.
- Rul dejen ud på et køkkenbord dækket af mel med en kagerulle. Rul dejen ud, til den er ca. 2-3 millimeter tynd. Brug kanten af en lille skål (ca. 13 cm i diameter) til at skære dejen ud til tacos.
- Steg tacoerne på en varm pande med lidt neutral olie i ca. 30-60 sekunder på hver side, indtil de begynder at boble op. Du vil kunne lave ca. 25 tacos.
Guacamole
- Mos avocadoerne, og pres hvidløget. Skær tomaten i halve og skrab kernerne ud. Smid kernerne ud, og skær resten af tomaten i små tern.
- Bland avocado, tomat, hvidløg, krydderier, limesaft og olivenolie, og smag til med salt og peber.
Svampefyld
- Smelt lidt smør på en stegepande ved middel varme og svits løget i et par minutter. Tilsæt svampene og rør rundt i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.
Ekstra tilbehør
- Skær forårsløgene i tynde skiver, skær limen i kvarte og riv cheddarosten.
Servering
- Servér straks de varme tacos med svampefyld, cheddarost, guacamole, forårsløg og frisk lime.
2 Comments
Pingback: Quesadillas fyldt med vilde svampe serveret med guacamole - Nordic Forest Foods
Pingback: Stegte østershatte - Nordic Forest Foods