
Vild blåbær-is er en utrolig fyldig og smagfuld flødeis. De små, mørkeblå, velsmagende bær, der høstes direkte fra skoven, gør denne is til noget helt særligt.
Blåbær (Vaccinium myrtillus) har en mørkeblå farve og en intens og fyldig smag så passer perfekt til en lækker, cremet flødeis. For at kunne lave denne blåbæris, skal du bruge en ismaskine for optimalt resultat.
Vild blåbær-is
Ingredienser
Isbasen
- 6 æggeblommer
- 100 g sukker
- 3 dl piskefløde
- 3 dl sødmælk
- 2 tsk vaniljepulver
Blåbær-blandingen
- 150 g friske, vilde blåbær
- 100 g sukker
- 1 spsk vand
Sådan gør du
Isbasen
- I en stor skål piskes æggeblommer, sukker og vaniljepulver sammen i 2 minutter.
- Hæld fløde og sødmælk i en stor gryde. Varm langsomt op under omrøring indtil det når 80 grader.
- Tag gryden af varmen, og tilsæt æggeblomme/sukkerblandingen og rør rundt.
- Kom gryden tilbage på komfuret, og varm igen langsomt op til 80 grader. Det er meget vigtigt, at det ikke koger.
- Lad isbasen afkøle i køleskabet i 3 timer. I mellemtiden laves blåbær-blandningen.
Blåbærblanding
- Kom blåbær, sukker og 1 spsk vand i en lille gryde. Bring det langsomt i kog og lad det simre i 5 minutter. Tag gryden af varmen.
Lav isen i ismaskinen
- Når isbasen er afkølet i 3 timer, tages den ud af køleskabet. Tænd for ismaskinen, og hæld isbasen og blåbærblandingen i. Det er ikke nødvendigt at blande det, før det kommer i maskinen.
- Efter 15-30 minutter er blåbær-isen færdig og kan enten spises med det samme eller sættes i fryseren til yderligere frysning.
Relaterede opskrifter:
1 Comment
Pingback: Skovjordbær (fragaria vesca) - Nordic Forest Foods