Supper

Vegansk brændenældesuppe med kartofler og kokosmælk

Vegansk brændenældesuppe med kartofler og kokosmælk

I marts og april måned er brændenælder en af de første vilde fødevarer, som jeg sanker efter. De friske, nye brændenælder er perfekte til en lækker hjemmelavet brændenældesuppe.

Denne veganske brændenældesuppe er lavet på kokosmælk, kartofler, løg, hvidløg og grøntsagsbouillon, hvilket gør den til en delikat og nem suppe at lave. Den veganske brændenældesuppe kan serveres enten som forret eller som aftensmad sammen med frisk brød. Du kan altid lave brændenældesuppen med kyllingeboullion og fløde i stedet for grøntsagsboullion og kokosmælk, hvis du er mere til det.

Brændenælder er en glimrende plante at sanke efter om foråret. De vokser fra marts til november og kan findes overalt. I det tidlige forår kan hele planten spises, og senere på sæsonen er det bedst kun at høste de yngre blade.

Vegansk brændenældesuppe med kartofler og kokosmælk

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Forret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 100 g friske brændenælder, inklusiv stænglerne
  • 2 spsk olivenolie, ekstra jomfruolie
  • 2 kartofler, skrællet og i tern
  • 2 små løg, i tern
  • 1 fed hvidløg, i skiver
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 spiseskefuld citronsaft, friskpresset
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 tsk stødt muskatnød
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl brændenælderne grundigt i en si.
  • Da vi kun skal bruge brændenældebladene, skal du fjerne brændenældens stilke med handsker eller ved at klippe bladene af med en saks.
  • Varm olivenolien op i en stor gryde ved middelvarme.
  • Tilsæt løg og hvidløg, og sautér i et par minutter.
  • Tilsæt kartofler, og fortsæt med at sautér i ca. 3 minutter.
  • Hæld grøntsagsbouillon i gryden, og bring det i kog. Lad det hele simre i 10 minutter.
  • Når kartoflerne er møre, tilsættes citronsaft og brændenældebladene. Bring det i kog og lad det simre i 2 minutter.
  • Tag gryden af varmen, og blend suppen med en stavblender.
  • Sæt suppen tilbage på varmen, og tilsæt kokosmælk og smag til med muskatnød salt og peber.
Keyword brændenælde, ramsløg
brændenælder i trækasse

Write A Comment

Bedømmelse