Bagværk

Brændenælde- og fetabrød

Brændenælde- og fetabrød

Hjemmelavet brændenælde- og fetabrød er en glimrende måde at bruge brændenælder på. Brændenælder og feta passer så godt sammen og det kan sammenlignes med at spise spinat og feta. Brændenælder er super sunde, og du kan plukke dem helt gratis! – Husk dog at bruge handsker!

Spis disse brændenælde- og fetabrød med lidt smør, og tag dem med i madpakken, spis den som et mellemmåltid, som en snack eller spis dem sammen med en salat. Denne opskrift giver 16 brød. Hvis du ikke kan spise dem alle inden for 2 dage, kan du fryse dem ned og gemme dem til en senere tid.

Tag et kig på billederne under opskriften for at se, hvordan jeg spreder brændenælde- og fetafyldet ud, og hvordan jeg skærer dem ud i brødruller og snurrer dem rundt.

Brændenælde- og fetabrød

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hvile 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret Bagværk
Antal 16 brød

Ingredienser
  

Dej

  • 75 g smør
  • 2,5 dl koldt vand
  • 15 g frisk gær
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 3 spsk creme fraiche
  • 550 g mel

Fyld

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 lille løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 200 g blancherede brændenældeblade, hakket
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1/2 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 100 g fetaost, smuldret

Pensling

  • 1 æg
  • 1 spsk vand

Sådan gør du

Trin 1: Dej

  • Hæld smeltet smør og koldt vand i en stor skål. Rør den friske gær i.
  • Tilsæt salt, æg, creme fraiche og mel, og rør det hele godt sammen.
  • Ælt dejen godt igennem. Lad den hæve ved stuetemperatur i 1,5 time tildækket med et viskestykke.

Trin 2: Fyld

  • Når du har blancheret brændenælderne, skal du sørge for at presse så meget vand som muligt ud af brændenælderne.
  • Varm olivenolie op på en pande, tilsæt løg og hvidløg, og sautér i et par minutter.
  • Tilsæt de blancherede brændenælder, timian, salt og peber og rør rundt.
  • Tag panden af varmen, og tilsæt smuldret fetaost, og rør det hele godt sammen.

Trin 3: Dej

  • Forvarm ovnen til 225 grader.
  • Når dejen er hævet, æltes den igen og skæres i to dele.
  • Rul den ene halvdel ud til en aflang firkant på en ren bordplade drysset med mel.
  • Del fyldet i to, og fordel halvdelen af fyldet på den aflange side af den firkantede dej. Fold siden uden fyld hen over fyldet.
  • Tryk siderne ned for at samle dem.
  • Skær firkanten ud i 8 brødruller på den korte side, og snur hver af dem 2 gange rundt. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Gentag processen med den anden halvdel af dejen.
  • Pisk ægget sammen med ca. en spiseskefuld vand.
  • Pensl brændenælde- og fetabrødene med æg, og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne.
Keyword brændenælde
Brændenælde- og fetabrød
Brændenælde- og fetabrød
Brændenælde- og fetabrød

Write A Comment

Bedømmelse