
Pasta i cremet brændenælde-tomatsauce er en velsmagende pastaret fyldt med smag. Brændenælder er en fantastisk, vild spise, som typisk kan findes om foråret og sommeren. Det er relativt nemt at sanke efter brændenælder, hvis man blot tager handsker på og er lidt forsigtig, når man håndterer dem i køkkenet. Så snart de er blancheret, kan de berøres med bare hænder. De bedste og mest velsmagende brændenælder er de nye, friske skud eller topskuddene af de lidt ældre brændenælder. Opbevar brændenælderne i en plastikpose i op til fem dage i køleskabet.
Brændenælder kan bruges som erstatning for spinat og har en delikat og unik smag. Desuden er brændenælder ekstremt sunde og derfor oplagte at benytte i køkkenet!
Servér denne pasta i cremet brændenælde-tomatsauce med revet parmesanost og nyd smagen af forår!
Pasta i cremet brændenælde-tomatsauce
Ingredienser
Sauce
- 350 g brændenælder, inklusiv stilkene
- 2 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg, presset
- 2 løg, hakket
- 3 kviste timian
- 600 g friske tomater, i kvarte
- 400 g hakkede tomater på dåse
- 4 dl fløde, eller kokosmælk
- 1/2 tsk chilipulver
- Salt og peber
Pasta
- 400 g frisk fettuccine-pasta
Til servering
- Revet parmesanost
Sådan gør du
Blanchér brændenælderne
- Skyl brændenælderne i en si eller fyld en ren vask med vand, og lad dem ligge i blød i et par minutter.
- Bring vand i kog i en stor gryde. Blanchér brændenælderne i ca. 1,5 minut, og kom brændenælderne tilbage i en si til afdrypning. Hæld koldt vand over dem.
- Fjern brændenælde bladene fra stilkene, så du kun har bladene tilbage. Pres vandet ud af brændenældebladene. Sæt til side.
Sauce
- Varm olivenolien op i en stor wokpande. Tilsæt hvidløg og løg og sauter i et par minutter.
- Tilsæt de friske tomater og timiankvistene, og lad det hele simre i 10-15 minutter.
- Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
- Fjern timiankvistene fra saucen.
- Tilsæt dåsetomater, chilipulver, brændenældeblade og fløde, og rør det hele godt sammen.
- Bring saucen i let kog, og smag til med salt og peber.
- Hæld den kogte pasta i saucen og rør godt rundt. Server pastaen med revet parmesanost.


3 Comments
Pingback: Brændenælde- og fetabrød - Nordic Forest Foods
Pingback: Vegansk brændenældesuppe med kartofler og kokosmælk - Nordic Forest Foods
Pingback: Vegetar-lasagne med østershatte, portobello svampe og aubergine - Nordic Forest Foods