Diverse

Ramsløgssalt

Ramsløgssalt

Grønt, velsmagende ramsløgssalt! – Det må være smagen af forår. Ramsløgssalt er super nemt at lave og kan bruges på alle mulige måder; prøv f.eks. at drysse det over et blødkogt æg, på en tomat-mozzarella salat eller grillet kød.

Det første jeg tænker på, når det er ved at være forår, er at jeg skal ud og finde en helt masse lækre ramløgsblade og bruge dem i forskellige retter.  

Ramsløgssalt er en af mine yndlingsmetoder til at konservere ramsløgsblade på, så de kan gemmes og bruges året rundt. Du kan opbevare ramsløgssaltet i mindst et år, hvis altså det bliver opbevaret korrekt. For at lave ramsløgssalt skal du kun bruge to ingredienser: friske, rensede ramsløgsblade og havsalt. Følg nedenstående opskrift, og nyd smagen af ramsløg året rundt.

Ramsløgssalt

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 10 minutter
Ret Diverse
Antal 1 portion

Ingredienser
  

  • 2 dl havsalt
  • 45 g friske ramsløgsblade

Sådan gør du

  • Skyl ramsløgene, og dup dem tørre med køkkenrulle eller et viskestykke.
  • Kom ramsløgene og havsalt i en blender, og kør blenderen indtil saltet er grønt og blendet nok.
  • Fordel ramsløgssaltet i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Lad ramsløgssaltet tørre i ovnen i ca. 3 timer ved 50 grader. Rør rundt i saltet en gang i timen, så saltet tørrer fuldstændigt.
  • Læg ramsløgs-havsaltet i en lufttæt beholder og opbevar et mørkt sted.
Keyword ramsløg
Ramsløgssalt

Write A Comment

Bedømmelse