Supper

Ramen suppe med vilde svampe

Ramen suppe med vilde svampe

Ramen suppe med vilde svampe er en vaskeægte luksus ramen! Den er fyldt med umami fra især de tørrede, vilde svampe. Ramen suppe er en super lækker japansk ret, der typisk toppes med et blødkogt æg og fintsnittede grøntsagter.

Denne opskrift på ramen suppe indeholder mange forskellige svampe. Jeg elsker at bruge forskellige arter, da man får en dybere, kraftigere og endnu mere delikat smag. Jeg laver typisk ramen om vinteren, og bruger derfor tørrede, vilde svampe, som jeg finder tidligere på året. Det kan fx være store trompetsvampe og tragtkantareller da de er fyldt med smag og særdeles oplagte til ramen. Derudover bruger jeg helt almindelige champignoner, og dyrkede enoki svampe, da de har en super sprød konsistens. I denne omgang var jeg så heldig at have fundet den vilde udgave af enoki i skoven, nemlig gul fløjlsfod. De kom derfor også med i suppen. En anden super sjov vintersvamp er judasøre, som jeg også fandt i samme omgang som fløjlsfoden. De blev fintsnittet og kom med i gryden.

Der er mange måder at lave ramen på, og du er derfor meget velkommen til at bruge andre svampe, end dem jeg nævner her – både tørrede og friske.

judasøre

Ramen suppe med vilde svampe

Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Hovedret
Køkken Japansk
Antal 4 personer

Ingredients
  

  • 15 g tørrede svampe, (fx. trompetsvampe, tragtkantareller, morkler)
  • 2 spsk raps- eller solsikkeolie
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk ingefær, revet
  • 200 g champignoner, halverede og i skiver
  • 1,5 liter hønsebouillon
  • 2 spsk soyasauce
  • 1 spsk chilisauce
  • 1 spsk misopasta
  • 100 g enoki/fløjlsfod, vilde eller dyrkede
  • 100 g friske judasøre, fintsnittet (kan undlades)
  • 100 g pak choi, fintsnittet
  • 300 g ramen nudler
  • 1 spsk riseddike

Topping

  • 2 forårsløg, fintsnittet
  • 4 æg, blødkogte

Instructions

  • Læg de tørrede svampe i en skål sammen med 3 dl koldt vand. Alt afhængig af typen af svampe skal de ligge i 10-30 minutter. Vend dem et par gange så de optager nok vand. Når de er opblødte, klemmes vandet forsigtigt ud af svampene og de hakkes groft. Gem svampevandet til senere.
  • Snit alle grøntsager og klargør alle svampe.
  • Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt hvidløg, ingefær, champignoner og de opblødte svampe. Sauter i ca. 5 minutter.
  • Hæld hønseboullion, soyasauce, misopasta og det resterende svampevand (ca. 2 dl) i gryden.
  • Bring i kog, læg låg på og lad det simre i 20 minutter.
  • Tilføj enoki/fløjlsfod og judasørene og lad dem simre i gryden i ca. 3 minutter.
  • Tilføj pak choi og lad simre i yderligere 1 minut.
  • Kog ramen nudlerne efter pakkens anvisning og bland dem i suppen.
  • Smag til med riseddike, soyasauce og friskkværnet peber.
  • Anret i dybe tallerkener med blødkogte æg og forårsløg.
Keyword fløjlsfod, judasøre, suppe
Ramen ingredienser
Fintsnittet judasøre og fløjlsfod.

Relaterede opskrifter:

Tragtkantarel-suppe

Hybensirup

Write A Comment

Bedømmelse