Diverse

Hybensirup

hybensirup

Det er igen tid til at lave hybensirup! Hyben-sæsonen er begyndt, og der er masser af måder at bruge dem på. Et par eksempler er: te, supper, syltetøj og sirup. Hybensirup kan bruges i desserter som f.eks. på pandekager og is, i havregryn eller grød og selvfølgelig som en fantastisk ingrediens i en cocktail. Hyben indeholder bl.a. en masse vitaminer, hvorfor det er et fantastisk boost i den kolde vintertid. Det bedste tidspunkt at gå på jagt efter hyben er netop, når den første frost er begyndt. Let frost er med til at forsøde hyben-smagen. Når du finder hyben, skal du huske på, at de skal være en smule bløde at mærke på og mørkerøde eller orange i farven.

hybensirup

Jeg bruger forskellige typer hyben, jeg elsker især hyben fra rynket rose busken (rosa rugosa) samt hunderosen (rosa canina).

Hvis man finder hyben som er perfekt modne og dermed er søde, kan man lave en super lækker sirup, der har noter af jordbær og rabarber.

Hvis du ønsker en tykkere sirup, kan du vælge at koge siruppen ind – jo længere den koger, jo tykkere bliver den.

hybensirup

Fordele ved at spise hyben:

  • Hyben har et højt indhold af antioxidanter, især C-vitamin
  • Hyben sænker kolesterol og blodtryk
  • Hyben forbedrer hudens sundhed
  • Hyben forbedrer blodcirkulationen

Læs mere om hyben i blogindlægget “alt om hyben”

Hybensirup

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Diverse
Antal 8.5 deciliter sirup

Ingredienser
  

  • 300 g hyben
  • 300 g sukker
  • 4 dl vand

Sådan gør du

  • Vask de modne hyben.
  • Hæld hyben og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det simre i 15 minutter med låg på.
  • I de sidste 5 minutter af kogetiden moses hybene så meget som muligt.
  • Hæld hyben-mosen igennem en si og brug en ske til at presse al saften ud. Gem saften.
  • Kom de mosede hyben tilbage i gryden, og tilsæt yderligere 4 deciliter vand. Bring igen i kog i 15 minutter.
  • Si igen hyben-mosen, og kassér mosen når alt saften er presset ud.
  • I en ren gryde tilsættes hybensaften sammen med sukkeret. Bring det i kog. Sluk for varmen.
  • Fyld siruppen i steriliserede krukker eller flasker, og opbevar dem køligt.
Keyword hyben

Write A Comment

Bedømmelse