Hovedretter

Quiche med vilde svampe og kylling

Quiche med vilde svampe og kylling

Denne quiche opskrift er fyldt med lækre vilde svampe og “pulled” kylling i en blanding af mælk, fløde og æg. Til denne opskrift bruger jeg friske tragtkantareller og store trompetsvampe og det gjorde den derfor til den perfekte efterårs-quiche. Alternativt kan du bruge tørrede vilde svampe eller andre vilde svampe. Bemærk, at hvis du bruger tørrede svampe, skal de lægges i blød i vand inden brug.

Quiche er en fransk klassisk ret. Det er en ovnbagt tærte lavet med æg og mælk eller fløde. Tærtebunden skal bages, før de andre ingredienser tilsættes. Quiche kan fyldes med røget fisk, kogt hakket kød, grøntsager eller ost, som ofte kommer i æggemassen inden bagning. Quiche er ikke dækket af dej, men er derimod en åben tærte.

Quiche med vilde svampe og kylling

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hviletid 1 time
Samlet tid 2 timer
Ret Fransk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Tærte-bunden

  • 1 stort æg
  • spsk iskoldt vand
  • 200 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 7 spsk blødt smør, usaltet

Fyld

  • 275 g kyllingebryst
  • 150 g friske tragtkantareller eller andre vilde svampe som f.eks. almindelige kantareller eller store trompetsvampe
  • 1 løg, finthakket
  • 2 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 2,5 dl fløde
  • 2 tsk majsstivelse
  • Smør til stegning

Sådan gør du

Tærte-bunden

  • Pisk æg sammen med det iskolde vand eventuelt i en røremaskine. Skift piskeriset til dejkrogen og tilsæt smør, salt og mel.
  • Rør rundt indtil dejen samler sig. Lad den hvile i køleskabet i en time tildækket med plastfolie.

Pochér kyllingen

  • Læg kyllingebrystet i en stor gryde fyldt med vand, og bring det i kog.
  • Lad det koge i ca. 10 minutter. Det gør ikke noget, hvis kyllingen ikke er helt gennemstegt, da den også skal bages i ovnen.
  • Når kyllingen er kold nok til at kunne røres ved lægges kyllingebrystet på et skærebræt, og kyllingen trækkes fra hinanden ved hjælp af 2 gafler så du får en form for “pulled” kylling.

Fyld

  • Rens tragtkantarellerne og skær dem i mindre stykker.
  • Varm en tør pande op og tilsæt tragtkantarellerne. Fjern det overskydende vand fra panden.
  • Tilsæt løg og smør. Lad det hele stege i ca. 7 minutter under omrøring. Smag til med salt og peber og sæt til side.

Lav quichen

  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Tag dejen ud af køleskabet. Smør tærteformen, og rul dejen ud, så den passer til formen. Prik dejen med en gaffel.
  • Forbag tærtebunden i 10 minutter.
  • Imens piskes æg, mælk, fløde, majsstivelse, salt og peber sammen.
  • Tag tærtebunden ud af ovnen, og lad den afkøle i ca. 10 minutter. Sæt ovnen til 175 grader.
  • Fordel kyllingen og svampene jævnt ud over bunden og fyld quichen op med ægge-blandingen.
  • Bag quichen i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil quichen har sat sig.
Keyword stor trompetsvamp, tragtkantarel

Write A Comment

Bedømmelse