Morkel-quiche med karamelliserede rødløg er en super lækker vegetarisk quiche. Fyldet består af friske morkler, timian, hvidløg, karamelliserede rødløg og en blanding af æg, creme fraiche og sødmælk. Servér denne lækre morkel-quiche med en frisk salat til aftensmad, eller tag den med i madpakken.
Morkler har en kødfuld konsistens og er fyldt med umami-smag. Hvad angår svampenes næringsværdi, er det meget positivt, at de har et lavt indhold af fedt og kulhydrat og dermed et relativt højt indhold af proteiner og indeholder mange vitaminer og mineraler. Hvis du ikke har friske morkler til rådighed, er tørrede morkler lige så gode! Du skal blot huske at lægge dem i blød i vand inden brug.
Morkel-quiche med karamelliserede rødløg
Ingredienser
Dejen
- 210 g hvedemel
- ½ tsk salt
- 100 g smeltet smør
- 8 spsk koldt vand
Fyld
- 250 g friske morkler, børstet rene og skåret i skiver
- 5 kviste timian
- 1 fed hvidløg, presset
- 50 + 25 g smør
- 3 rødløg, halveret og skåret i skiver
- 1,5 spsk æblecidereddike
- 1 spsk sukker
- 4 store æg
- 3 dl creme fraiche
- 1 dl sødmælk
- 1,5 tsk salt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Quiche
- Bland hvedemel og salt i en stor skål.
- Smelt smør, og hæld det i skålen sammen med vand.
- Bland alle ingredienser og ælt dejen godt. Lad den hvile i køleskabet i 15-30 minutter.
- I mellemtiden forvarmes ovnen til 200 grader.
- Rul dejen ud, så den passer til tærteformen. Læg dejen oven på tærteformen, og tryk den let på plads med hænderne.
- Prik dejen over det hele med en gaffel for at forhindre, at dejen puster sig op.
- Forbag dejen i 10-12 minutter. Tag den ud af ovnen, og lad den afkøle.
- Sænk ovnens temperatur til 175 grader.
Fyld
- Smelt 50 g smør i en stegepande ved middel varme.
- Tilsæt morkler, hvidløg og timian. Sauter ved svag varme i 10 minutter.
- Fjern timiankvistene, krydr med salt og peber, og sæt dem til side.
- Smelt 25 g smør på en anden pande ved middelvarme. Tilsæt rødløg, æblecidereddike og sukker, og lad det stege i 10 minutter under omrøring.
- Fordel de karamelliserede rødløg og morklerne ud over tærtedejen.
- Slå 4 store æg ud i en stor skål, tilsæt creme fraiche, sødmælk, salt og peber, og pisk godt.
- Hæld forsigtigt æg- og creme fraiche-blandingen over de karamelliserede rødløg og morklerne.
- Bag tærten ved 175 grader i ca. 40 minutter.
- Serveres med en frisk salat.
Relaterede opskrifter: