Hovedretter

Cremet pasta med kantareller

a plate of pasta with chanterelle mushrooms and parsley

Leder du efter en cremet pastaret med kantareller? Så er du kommet til det rette sted. Der findes intet mere lækkert end friske kantareller i en cremet pastaret. Kantareller er en af skovens fineste gaver, med deres delikate, nøddeagtige smag og saftige konsistens, som passer perfekt ind i en cremet pastaret.

Friske kantareller indeholder meget vand, og det er derfor nødvendigt at tørstege dem, inden smør og de resterende ingredienser tilføjes.

Når kantarellerne kombineres med skalotteløg og hvidløg, og får selskab af frisk timian og et strejf af hvidvin, skabes en dybde i smagen, der er både enkel og sofistikeret. Tilsat fløde og friskkogt pasta, er denne ret den perfekte måde at bringe skovens smag ind i køkkenet.

Er du interesseret i at lære mere om kantareller? Så kan du læse mit blogindlæg Din sanke-guide til kantareller; Facts, identifikation, håndtering og 5 lækre opskrifter

Bon appetit!

kantareller i skovbunden

Cremet Kantarel Pasta

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 300 g kantareller, rensede og skåret i mindre stykker
  • 400 g pasta linguine
  • 1 spsk smør
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 5 kviste timian
  • 1 dl tør hvidvin
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl fløde
  • 25 g parmesan, friskrevet
  • Salt og peber efter smag
  • Frisk persille til pynt, valgfrit

Sådan gør du

  • Opvarm en stor, tør pande over medium-høj varme. Tilsæt kantarellerne og steg dem uden fedtstof, indtil de har afgivet deres væske, og vandet er fordampet.
  • Tilsæt smør til panden med kantarellerne og lad det smelte.
  • Tilsæt timian, skalotteløg og hvidløg og sautér, indtil de er bløde og gennemsigtige.
  • Hæld hvidvinen over og lad den koge ind.
  • Tilsæt grøntsagsbouillonen og lad det simre ind i yderligere 2-3 minutter.
  • Skru ned for varmen og tilsæt fløden. Lad det simre i 5-7 minutter, indtil saucen er cremet og let tyknet.
  • Mens saucen simrer, koges pastaen i en stor gryde med saltet vand ifølge pakkens anvisninger, indtil den er al dente. Dræn pastaen og gem lidt af kogevandet.
  • Fjern timiankvistene.
  • Tilsæt den kogte pasta til panden med saucen og vend det hele godt sammen, så pastaen bliver godt dækket af den cremede kantarelsauce.
  • Tilsæt friskrevet parmesan og bland forsigtigt.
  • Smag til med salt og peber. Alternativt kan du tilsætte lidt af kogevandet fra pastaen for at justere konsistensen.
  • Anret pastaen på tallerkener og pynt eventuelt med friskhakket persille og lidt ekstra revet parmesan.
Keyword kantareller, pasta
pasta med kantareller

Write A Comment

Bedømmelse