Supper

Vårmusseron suppe

Vårmusseron suppe

Vårmusseron suppe er en lækker, vild forårssuppe lavet med friske vårmusseroner, grøntsagsbouillon, fløde, hvidvin, løg, hvidløg og frisk persille. Den kan nydes med frisk brød, og spises som forret eller hovedret. 

Vårmusseron er en af de få spiselige svampe, der kommer frem i foråret. Svampene dufter af agurk og mel. De vokser hovedsageligt på marker, græs og i vejkanter. Vårmusseroner har en cremehvid farve og er meget kødfulde. Sørg for at tjekke, om der er orm inde i stokken, og hvis der er, skær det berørte område af.

Vårmusseron suppe

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 spsk smør
  • 500 g friske vårmusseroner
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1,5 dl hvidvin
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 2,5 dl fløde
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rens svampene og skær dem i skiver.
  • Smelt smør i en stor gryde ved kraftig varme.
  • Tilsæt svampe, løg og hvidløg, og lad dem sautere i ca. 6 minutter, indtil væden er fordampet.
  • Tilsæt hvidvin, og lad det stege i yderligere 5 minutter, indtil hvidvinen er fordampet.
  • Tilsæt grøntsagsbouillon og fløde, og bring det hele i let kog i et par minutter.
  • Tilsæt finthakket persille og smag til med salt og peber.
Keyword vårmusseron

Write A Comment

Bedømmelse