Mini-pizzaer af kæmpestøvbolde er lette, delikate, alternative mini-pizzaer med en bund lavet af kæmpestøvbolde skiver, en traditionel tomatsauce og en topping efter eget valg. Mini-pizzaerne er super nemme at lave, og de kan spises som en lækker snack til enhver anledning.
Til denne opskrift kan du enten lave en hjemmelavet tomatsauce eller du kan købe en færdiglavet tomatsauce.
Efterår betyder tid til at gå på jagt efter kæmpestøvbolde. Kæmpestøvbolde er store, runde, hvide svampe, som typisk kan findes på åbne marker. Kæmpestøvbolde er super sjove, dekorative svampe der har en mild smag. Det er vigtigt at tjekke hvordan kæmpestøvbolden ser ud indeni – de skal være faste og hvide, hvilket indikerer, at de er friske og gode nok til at spise.
Mini-pizzaer af kæmpestøvbolde
Ingredienser
Bund
- 1 kæmpestøvbold, frisk
- Olivenolie
Tomatsauce
- 1 dåse hakkede tomater, 400 g
- 1 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg
- 0,5 tsk salt
- 1 spsk oregano, tørret
- En lille håndfuld basilikumblade
Topping
- 1 pose revet mozzarellaost
- Topping efter eget valg, skinke, pepperoni, kylling, trøffel, grøntsager
Sådan gør du
Tomatsauce
- Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor.
- Sæt til side.
Bund
- Forvarm ovnen til 250 C
- Rens kæmpestøvbolden, og skær eventuelle dårlige dele væk. Skær kæmpestøvbolden i skiver på ca. 1 cm. Kæmpestøvbolden skal være fast og hvid, når den skæres igennem.
- Hæld lidt olivenolie ud på en stor pande ved høj varme, og læg en eller to skiver af kæmpestøvbold (afhængig af størrelsen) på panden, og steg dem gyldne på begge sider. Tilsæt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt.
Lav mini-pizzaerne
- Læg de stegte skiver af kæmpe puffball på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel et tyndt lag tomatsauce på hver skive, tilsæt revet ost og en topping efter eget valg.
- Bag minipizzaerne i ovnen, indtil osten er smeltet (ca. 5-10 minutter). Servér straks.