Skyl brændenælderne grundigt i en si eller læg dem i blød i en stor skål med vand.
Fyld en stor gryde med vand og bring det i kog. Tilsæt brændenælderne og blanchér dem i ca. 1,5 minut.
Kom de blancherede brændenælder tilbage i en si og hæld koldt vand over dem.
Nu vil du let kunne røre ved dem uden at blive brændt. Fjern de største stængler og behold brændenældebladene.
Pres vandet ud af brændenældebladene, og kom dem i en blender eller foodprocessor sammen med den neutrale olie indtil det bliver til en puré.
Bland mel, bagepulver og salt i en stor skål.
Tilsæt brændenældepuré og vand, og bland det hele.
Ælt dejen godt igennem, og rul den ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Tacoerne skal være så tynde som muligt! Du kan lave ca. 16-20 tortillas, men det afhænger af, hvor store eller små du laver dem. Du kan bruge en skål eller en lille tallerken til at skære tacoerne ud med.
Varm en pande op ved middelhøj varme, og pensl den med neutral olie.
Steg hver taco i ca. 1-2 minutter, og vend dem, når de begynder at boble op. Hvis de ikke laver bobler, er dejen enten for tyk, eller varmen for lav.
Servér de bløde tacos med guacamole, ost, pulled kylling og en smule lime, og du har et fantastisk måltid.