Blog

Sankning året rundt: Introduktion til 21 almindelige vilde råvarer

kantareller og karl johan i kurv

Når der tales om sankning, menes der søgen, identifikation og høstning af vilde fødevarer i naturen. Sankning kan næsten foregå overalt, i alle fire sæsoner af året. Hvis du er helt ny i sankning, kan det til at starte med virke som en stor mundfuld, at lære hvordan man finder vild mad, hvornår man skal tage afsted, og hvad man kan finde. Et godt råd er at starte med at lære nogle af de mest almindelige vilde fødevarer at kende.

I denne artikel får du en introduktion til 21 almindelige vilde råvarer opdelt i de fire årstider. 

5 almindelige vilde råvarer at sanke efter om foråret 

Ramsløg (Allium ursinum)

Morkel (Morchella conica)

Skovsyre (Oxalis acetosella)

Brændenælde (Urtica dioica)

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Ramsløg

Ramsløg er en af de mest populære planter at sanke efter. Ramsløg smager af en blanding af løg og hvidløg. Alle dele af planten er spiselig, men vær opmærksom på at det kan være ulovligt i visse områder at hive hele ramsløget op ad jorden. Ramsløg er dog meget invasive, og du vil derfor typisk finde et stort område fyldt med ramsløg. Ramsløg har forvekslingsmuligheder, så vær 100 procent sikker på at planten lugter af løg/hvidløg, ligner ramsløg og findes om foråret. 

ramsløg

Morkel

Morkel er en meget eftertragtet spisesvamp og bliver derfor solgt for høje priser. Morchella er det fælles videnskabelige navn for en række spiselige og ikke-spiselige morkler. Sørg derfor for at studere forskellene mellem de ikke-spiselige og de spiselige morkler. Morkler kan være brune, sorte, grå eller lysebrune i farven og blender godt ind i skovbunden. Udseendet gør det ret svært at få øje på morklerne. 

kegle-morkel

Almindelig skovsyre

Almindelig skovsyre er en lille grøn urt, der kan findes om foråret. Den er kun mellem 5-10 centimeter høj og har kløverformede blade. Du vil typisk finde almindelig skovsyre i nåleskove og bøgeskove. Skovsyre har en frisk og syrlig smag, der kan bruges i salte såvel som søde retter. Skovsyre kan findes hele året rundt, men har den kraftigste smag om foråret.

Skovsyre

Almindelig brændenælde

Almindelig brændenælde er en vild urt, som de fleste allerede har stiftet bekendskab med i en eller anden grad – nok mest i en ubehagelig sammenhæng. Brændenælde er en super sund og velsmagende urt, der kan høstes om foråret og sommeren. I det tidlige forår kan hele planten spises, og senere er det bedst kun at tage de nye brændenældeskud. Brændenælde skal blancheres, da det ellers ikke bliver et behageligt måltid. Brændenælden kan tåle høj varme og længere tilberedningstid end de fleste andre urter. Brændenælden gør sig især godt i fede retter f.eks. sammen med mælkeprodukter eller i pasta.

brændenælde

Almindelig mælkebøtte

Almindelig mælkebøtte er en spiselig næringsrig ukrudt, der er let at identificere med sin gule blomst og sine grønne blade. Hele mælkebøtten kan spises – både bladene, blomsten og rødderne. Når du sanker efter mælkebøtteblade, skal du plukke de yngre blade; de kan spises rå eller kogte og er gode i salater eller sandwiches. Mælkebøttebladene er fyldt med A-, C- og K-vitaminer.

Mælkebøtte blomst
mælkebøtte blade

6 almindelige vilde spiseplanter, som man kan finde om sommeren

Kantarel (Cantharellus cibarius)

Hybenrose (Rosa rugosa)

Salturt (Salicornia dolichostachya)

Blåbær (Vaccinium myrtillus)

Hyld (Sambucus nigra)

Vilde jordbær (Fragaria vesca)

Kantarel

Kantareller er en af de mest almindelige vilde spisesvampe herhjemme og en af mine personlige yndlingssvampe. Kantareller har en dejlig duft af abrikoser og en meget lækker smag. Kantareller er populære på menuen på restauranter, og de kan være dyre at købe i supermarkedet sammenlignet med andre spiselige svampe. Derfor kan du spare en masse penge ved selv at gå på jagt efter kantareller og få en 5-stjernet restaurantoplevelse. Kantareller kan kendes på deres gule farve og er derfor lette at få øje på, når du tager på svampetur. Når du har spottet en kantarel, skal du være forsigtig med, hvor du træder; ofte vil du finde flere kantareller, der vokser tæt på hinanden.

kantareller i kurv

Hybenrose

Hybenrosen er en rosenbusk, der typisk vokser nær kysterne i sandet eller i vejkanten. Hybenrosens blomster er røde, lyserøde eller hvide og har en vidunderlig duft af roser. Fra juni til september blomstrer de, og efter at blomsterne er faldet af, bliver de erstattet af hyben, som også er spiselige. Hybenrosen er meget invasiv og er ofte svær for sommerhusejere at slippe af med. Hybenroserne kan bruges i mange lækre retter eller bruges som dekorationer. De er især gode i desserter, salater, drinks eller når det laves laves til rosensalt.

hybenrose

Salturt

Salturt er en spiselig plante, der findes på eller ved stranden. Den 20 centimeter høje plante er tilpasset saltvand, og du vil derfor finde den gro ved havet. Salturt er af samme grund ret salt i smagen, især i den sene sæson. Den er samtidig super sprød og har en fantastisk friskhed. Du kan kende salturten på dens kaktuslignende udseende og dens grønne farve. Du kan sanke efter salturt fra begyndelsen af juli til august og den spises rå. Den er f.eks. en god erstatning til en salt snack såsom chips. Salturt kan også kommes i en salat. Salturt kan også koges i et par minutter og spises som tilbehør. Husk at rense salturten godt for sand og snavs før brug.

Blåbær

Blåbær er små bær, der vokser på lave buske i skoven. Blåbær har det videnskabelige navn Vaccinium. Blåbær er fremragende bær at sanke efter og har mange sundhedsmæssige fordele samt en fantastisk smag. Blåbær kan bruges til flere forskellige formål og bruges typisk i desserter. En populær måde at konservere blåbær på er ved at tørre dem og bruge dem i bagværk som f.eks. småkager eller muffins. De friske bær er perfekte til at lave syltetøj af eller frisk blåbær-lemonade.

vilde blåbær

Hyld

Hyld er et træ eller en busk, der kan blive op til 8 meter højt. Hyldeblomster og hyldebær vokser på hyldetræer og er begge spiselige. Hyldeblomsterne er hvide og blomstrer fra juni til juli. Hyldebærrene er sorte og modner fra august til september. En typisk måde at bruge hyldeblomster på er at lave dem til en sød sirup, der kan blandes i vand eller alkohol. En anden måde at bruge hyldeblomsterne på er at lave en hyldeblomstsorbet – perfekt til en varm sommerdag. Hyldebærrene kan laves til en mørk varm drik eller marmelade og har en meget kraftig smag. Hyldebær kan ikke spises rå.

hyldeblomster

Vilde jordbær

Vilde jordbær er en af de letteste vilde spiselige planter at genkende, da de ligner de jordbær, vi kender fra supermarkedet. Vilde jordbær adskiller sig ved at være meget mindre end de dyrkede jordbær. Fra juni begynder de røde bær at modne. Smagen af vilde jordbær er meget intens og fyldig i smagen. Vilde jordbær kan spises direkte fra busken, men de kan også bruges til is, grød, syltetøj eller i drikkevarer.

5 almindelige vilde spiseplanter, som man kan finde om efteråret

Ene (Juniperus communis)

Slåen (Prunus spinosa)

Pigsvamp (Hydnum repandum)

Stor trompetsvamp (Craterellus cornucopioides)

Blæretang (Fucus vesiculosus)

Havtorn (Hippophaë rhamnoides)

Ene

Ene er en halv meter høj hæk med grønne nåle og mørke bær. Bærrene, som i virkeligheden er kogler, er to år om at modne. De kaldes enebær. Du kan høste de modne enebær fra august til oktober. Enebær bruges typisk som krydderi i retter med kød, men du kan bruge bærrene til masser af formål. Prøv f.eks. at lave dem til en olie eller en krydret likør. Hvis du ønsker at konservere bærrene i længere tid, kan du fryse dem ned, så de holder længere end ved tørring.

Slåen

Slåen hører til rosenfamilien og er en tornehæk, der producere runde duggede bær. Hækken kan blive op til 2 meter høj. Du kan gå på jagt efter slåen i slutningen af oktober og høste dem, før fuglene gør det. Opbevar sløerne ved at lægge dem i fryseren, indtil du får brug for dem. Du kan bruge slåen til at lave sirup, syltetøj, vin eller gin.

Pigsvamp

Pigsvampen er en god begyndersvamp, da den er let at identificere og er en rigtig velsmagende, vild svamp. Pigsvampe minder på mange måder om kantareller i smagen. Den er især genkendelig ved, at undersiden af hatten har masser af hvide, lange pigge. Hætten er 5-15 centimeter bred og er lys cremegul i farven. Du finder pigsvampen fra juli til oktober på skovbunden i løv- og nåleskove. Du kan tilberede pigsvampe på samme måde som kantareller, altså f.eks. stegt på en pande med smør og salt og peber og serveret på ristet brød.

pigsvamp i skovbund

Stor trompetsvamp


Stor trompetsvamp er en mørk, tragtformet, vild svamp, der kan blive op til 12 centimeter høj. Når det har regnet, bliver den sort, og når den er tør, har den en mere grålig farve. Stor trompetsvamp har en eftertragtet speciel smag, der ikke kan sammenlignes med nogen anden svamp. Svampen har en dejlig krydret duft. Hvis de lugter mere af ammoniak er de for gamle og kan ikke spises. Det er svært at fejlidentificere denne svamp, men husk at mange svampe bliver mørke, når de rådner. Når du spotter trompetsvampe, vil du ofte finde mange. Den bedste måde at konservere trompetsvampe på er ved at tørre den.

stor trompetsvamp i skovbunden

Blæretang

Blæretang er en almindelig tangart. Tang i almindelighed bliver ofte glemt, når vi taler om vil mad. Dette er en skam. Blæretang kan høstes hele året rundt, men har det højeste indhold af C-vitamin om efteråret. Den er genkendelig på sine flydende blærere, der ofte sidder i par. Smagen varierer alt efter, hvor meget salt vandet indeholder, og efter hvilket miljø den vokser i. Blæretang vokser fra strandkanten og ud i havet i flere meters dybde. En typisk måde at spise blæretang på er ved at lave dem til sprøde chips i ovnen.

Havtorn

Havtorn kan vokse i rent sand og ses derfor ofte vokse nær kysten. Havtornens bær er gul-orange i farven og modner fra august til september. Havtornbærrene er svære at plukke på grund af dens torne, så vær forberedt med havehandsker eller skær grenen med de modne bær af og læg dem i fryseren, når du kommer hjem. På denne måde kan du bagefter ryste bærrene af grenen. Bærrene har en syrlig smag, men kan spises rå. Havtorn bliver typisk lavet til marmelade eller saft.

havtorn

4 almindelige vilde spiseplanter, som du kan finde om vinteren

Hyben (Rosa rugosa) 

Østershat (Pleurotus ostreatus)

Fløjlsfod (Flammulina velutipes)

Stillehavsøsters (Crassostrea gigas)

Hyben

Hyben er frugterne fra rosenbusken. Hyben erstatter de nedfaldne roser, når temperaturen falder. Du kan finde hyben i forskellige terræner, da hyben kan vokse i dårlige jordbundsforhold. De mest almindelige arter af hyben er strandrosenhyben og hyben fra hunderosen. Begge hyben er spiselige og fyldt med C-vitamin. Der er mange måder at spise hyben på; de kan bruges til at lave te, supper, marmelade, sirup, tærter, kager og meget mere.

hyben fra strandrosen
hyben fra hunderosen

Østershatte

Østershatten er en af de få vilde spiselige svampe, der kan findes om vinteren. Det er svært at fejlidentificere østershatte, og det er derfor en god begyndersvamp. Østershatten ligner en østers både i form og farve. Farven på østershatten kan dog variere fra blågrå, grå til cremefarvet. De dyrkede østershatte, som du kan købe i supermarkedet, er oftes hvide. Du kan finde østershatte på døde eller halvdøde træstammer, og du vil ofte finde mange det samme sted. Typisk kan man finde østershatte fra oktober til marts. Østershatten kan bruges i mange retter, da den er meget neutral i smagen. Prøv at lave en svampelasagne, svampesauce eller steg dem på en pande med lidt smør, hvidløg og friske krydderurter og server dem på ristet brød.

vilde østershatte

Fløjlsfod

Fløjlsfod er også en typisk vintersvamp. Du kan genkende den på dens mørke stok og orange/brune hætte. Svampen vokser på døde stubbe og stammer af løvtræer. Stokken kan blive op til 8 centimeter høj, og hatten 1-6 centimeter bred. Du kan finde fløjlsfod fra september til april. Fløjlsfod er ikke den mest interessante spisesvamp, men sammenlignet med hvad der ellers er at finde på det tidspunkt, er det bedre end ingenting.  Et sjovt fact: De dyrkede enoki svampe er genetisk identisk med den vilde fløjlsfod. 

Fløjlsfod

Stillehavsøsters

Stillehavsøstersen er, som det latinske navn Crassostrea gigas antyder, en kæmpe blandt østers. Den kan blive op til 40 centimeter lang. Arten kan klare vandtemperaturer fra -5 grader celcius og op til 40 grader celcius og kan derfor tåle store temperaturudsving. Det er en fantastisk oplevelse at søge efter østers, da du kan gå ud i det lave vand og plukke dine egne østers og spise dem direkte i havet. Eller du kan tage dem med hjem i en spand eller et net og tilberede dem. Selv om østers typisk spises rå, er de også velegnede på grillen eller i ovnen som gratin. Østers bliver ofte set som en rigmandspise, også historisk set. Og derfor kan det ende med at koste dig mange penge, hvis du vil købe østers. Stillehavsøsters såvel som andre østersarter bør kun høstes om efteråret og vinteren. Om sommeren og i de varmere måneder er der risiko for at blive syg af at spise østers.